LUDVIG

BABY

4-3

2-1

2

Han kom så uventet under vores juleferie sidste år i Hjørring, og jeg havde slet ikke nået at forberede mig mentalt til at blive mor – vi havde heller intet købt til ham, pånær en sparkedragt et par dage tidligere!:-) Fødslen blev sat i gang, da mit vand pludseligt gik. I uge 34 sætter de nemlig fødslen igang, hvis vandet er gået, da risikoen for infektion er stor, og man vurderer at risikoen for babyen er større ved at blive i maven, end at være udenfor. Han var en lillebitte på kun 2280 gram og 46 cm.

Jeg har altid været meget bange for at føde, og den blev lige så slem, som jeg havde frygtet! Den endte desværre med at blive traumatisk og ufrivillig uden bedøvelse, selvom jeg bad om det utallige gange – også lang tid før det hele gik i gang. Aldrig har jeg oplevet så meget smerte, og jeg har aldrig lyst til at opleve den igen! Han gad så heller ikke rigtigt komme ud, så han blev taget med en sugekop til sidst, hvilket resulterede i, at jeg nærmest ikke kunne sidde på måsen i to uger efter (dét går vi ikke nærmere ind på :-)) og formentlig, bliver jeg nødt til kejsernit næste gang.

Vi blev indlagt på Neonatalafdelingen på Hjørring Sygehus i nogle uger, og jeg tror, jeg tudede hver dag. Udover at få gulsot og brug af C-pap (iltmaske), fik han taget blodprøver minimum en gang om dagen, nogle dage flere gange, da hans blodprocent var meget lav, og han var derfor meget tæt på en blodtransfusion. Det var frygtligt med de prøver, da han skreg og blev ked af det hver gang, og det var næsten ikke til at holde ud. Min mand var heldigvis en kæmpe støtte for mig, og vi var så heldige, at der også var plads til ham på hospitalet. Og endnu heldigere, at han er selvstændig, så han ikke skulle tilbage på job – dét havde været frygtligt. Personalet var simpelthen så dygtige og søde, og vores ophold var derfor alt i alt en meget god oplevelse, selvom vi skulle igennem nogle op og nedture. Så derfor takkede vi også pænt nej tak til at blive overflyttet til Rigshospitalet, som vi jo egentlig, var tilknyttet. Og til forskel fra København, hvor vi ingen familie har, så havde vi hele min mands familie tæt på, og vores hund, Leo, kunne dermed også blive passet, mens vi var indlagte.

Der er ikke ord nok til at beskrive, hvor taknemlig jeg er, fordi man i dag er så dygtige til at redde de små liv, der bliver født før tid! I vores tilfælde endte det hele godt, og vi har endnu ikke spottet nogen følger grundet den tidlige fødsel. Har man aldrig født før tid, så er det svært at forestille sig, hvad man som forældre går igennem. Men det er definitivt noget, man som familie kan komme stærkere ud af, og det er noget, vi har gjort.

Ludvigs første år har været super hyggeligt, men også hårdt. Og at være mor til ham er den bedste gave, jeg kan ønske mig <3

2-8

2-2

2-3

Comments (4)

  • Dejligt og rørende indlæg, tak fordi du har lyst til at dele dette <3 Og så må jeg sige, at Ludvig er så kær :-)

    Reply
  • Sikke en start på livet og moderskabet, men det lyder som går rigtig godt nu, og dejligt at personalet oplevelse som kompetent og nærværende :) Det er sådan noget som gør en tryg at vide.

    Reply
  • Kan forestille sig det er enhver mors mareridt, at en fødsel ikke gå som man forestiller sig (eller drømmer om) Sidste år stod jeg på sidelinien, da min bedste venindes mor ringede en eftermiddag i november. Min venindes tvillinger skulle ud og det skulle ske hurtigt. Jeg skulle hente bil koordinere med kommende morfar, samt passe en hund. Intet var planlagt. En almindelig jordemoder/læge kontrol på sygehuset endte i akut kejsersnit.

    De havde det ikke godt inde i hendes mave, så de skulle ud og passes på, som det danske sygehusvæsen heldigvis er verdensmestre til i Danmark. Tvillingerne vejede omkring 1500 og 1800g. Pyha de var små. I dag er de nogle krudtugler og der skal ske noget HELE tiden. De er søde, sjove og de har det godt.

    Men tænk hvis du og min veninde havde boet i et land, hvor ressourcerne, hospitaler, læger osv ikke var tilgengængelig som vi i DK tager for givet? Vi er så taknemmelige i DK og jeg er glad for, at vi i dag kan redde de små, når de kommer før tid.

    Reply
  • Smukt skrevet Lily. ❤️

    Reply

Write a comment