DRESSING UP

RANDOM

2-6

2-5

4-4

2-36-2

GESTUZ suede kimono // CARIN WESTER shirt // ZARA jeans // CÉLINE loafers // SAINT LAURENT bag

Jeg har lovet mig selv, at jeg i denne graviditet, så vidt muligt, skal klæde mig nogenlunde pænt og ikke falde i fælden, som jeg gjorde sidst, hvor jeg endte med at bruge samme slags tøj hver dag – ensfarvede og oversize basictoppe, store strik og mine sorte graviditetsjeans fra H&M. Jo, det var skam meget behageligt og utroligt nemt om morgenen – der skulle ikke prøves noget, og jeg kom meget hurtigere ud ad døren. Måske er det fordi det ikke er så lang tid siden, jeg var gravid, og at tanken om sort og hvidt basistøj endnu en gang ikke er til at holde ud? Eller måske fordi jeg denne gang vil være højgravid om foråret og sommeren? Uanset hvad, så er der nogle dage, hvor det kun bliver til sort og sneakers. Og så andre dage, hvor jeg gør lidt mere ud af mig selv. Som her. Og endda i mit seneste udsalgskøb i form af et par wedges fra Céline, som manden synes, er noget af det grimmeste, han nogensinde har set :-)

(Visited 81 times, 1 visits today)

Comments (4)

  • Hej Lily,
    Tak for en dejlig blog. Jeg har fulgt med helt fra start og nu står jeg i samme situation som dig: jeg er gravid :)

    Mit spørgsmål har intet med dette blogindlæg at gøre, men jeg håber, at det er OK at jeg spørger alligevel.
    Har I været glade for jeres Stokke barnevogn? Og hvor længe kunne jeres søn ligge i barnevognsdelen og kan han sove i klapvognsdelen?
    Mvh. Anne

    Reply
  • Mange tak :-) Og tillykke med graviditeten :-)

    Både ja og nej. Jeg ville egentlig gerne haft en større barnevogn, men da vi bor midt i byen var det udelukket. Og derfor endte valget på en Stokke, da den er super nem at gå med – især i butikker og når der skal handles ind. Vores model har god plads under ligge/sidedelen – perfekt til store madkasser og bleer :-) Vi skiftede den i første omgang ud med klapvognsdelen da han var 7-8 måneder, men gik hurtigt tilbage til liggedelen igen og brugte en sele indtil han var ca. 10 måneder (mener jeg). Han kan også ligge og sove i klapvognsdelen, men desværre ikke i særlig lang tid – der er ikke vildt meget plads i den. Havde vi haft en altan, så havde jeg købt en stor og brugt vogn til at lade ham sove middag i den, men det har vi desværre ikke :-(
    Vi har desuden overvejet at købe en dobbeltvogn fra Bugaboo til sommer, når den lille nye kommer. Men jeg tror, vi har besluttet os for, at tage vores gamle liggevogn fra Stokke i brug igen, da vi har to stel til den og faktisk har været glade for den :-) Håber, du blev lidt klogere :-) Spørg endelig, hvis det er andet :-)

    Reply
    • Tak for svar!
      Vi bor nemlig på Frederiksberg C og har egentlig 3 krav: drejehjul, må ikke være en kæmpe-vogn og ikke Emmaljunga. Det sidste krav er måske lidt mærkeligt, men synes vognene er alt for vakkelvorn og meget grimme (det sidste burde være ligegyldigt, men jeg kan simpelthen ikke lide designet! Har også hørt et par stykker, som synes Stokke er grim – det forstår man jo ikke ;))
      Bugaboo har bestemt også været i vores tanker og deres Duo vogn virker ret genial hvis man får to børn aldersmæssig tæt på hinanden. Men da min mand og jeg er ret høje, synes vi den bliver for lav.

      Nå, det bliv en længere smøre. Sorry! Tak for svar igen. Og tillykke med ny webshop :)

      Reply
  • Og så lige en lille disclaimer: Man kan altså sagtens ligne en, der har gjort noget ud af sig selv selvom man kun er iført sort/hvid eller endda kun sort, det var lidt af en generalisering du fik sneget ind der :-) Tillykke med baby!

    Reply

Write a comment