8 ting, jeg ikke magter #5

RANDOM

21-e1455567436160-1

Håber, I havde en skøn Valentinsdag i forgårs, uanset om den fejredes eller ej. Vi var til barnedåb i Århus (se lige hvor flotte mine yndlingspersoner er:-)), som vi med nød og næppe nåede. Ludvig havde rigtig mange opvågninger lørdag nat, og vi var derfor ikke helt friske, da vi skulle stå meget tidligt op søndag. Jeg kiggede tilfældigt på mobilen søndag morgen og opdagede, at der var gået en time, siden mit alarm gik. Og manden var kommet til at stille sin alarm en time for sent…haha, det kunne være gået helt galt. Men der var heldigvis ingen biler på vejene så tidligt om morgenen, så vi ankom i god tid til Århus. Anyways, her er liste nummer 5 med ting, jeg lige for tiden ikke magter:

1.Når man endelig tager sig sammen til at besøge H&M i Frederiksbergscenteret, der er den eneste H&M butik, der lige p.t. har graviditetsjeans. Og man i stedet begynder at prøve almindeligt tøj og dermed ender med at tage tomhændet derfra. #stadignuljeansjegkanpasseilivet

2. Søvnmangel. Jeg troede faktisk, at det kun hørte de små babyer til, så vi dermed havde overstået de mange trælse opvågninger om natten. Men søvnmangel gælder vist også for forældre til et-årige små djævleunger. #thankgodforcoffee

3. Sygdom fra vuggestuen. Siden Ludvig startede der i januar, har han været syg rigtigt mange gange. De sidste par gange har min mand taget ham, da jeg er startet på arbejde igen, men jeg har allerede haft en sygedag med ham. Hvad gør andre mennesker??! Altså dem uden bedsteforældre i nærheden. Man kunne jo i snit være væk fra arbejde en uge hver måned, og det holder sgu ikke i længden…. #snartfyret

4. Når man glemmer at checke ud med sit rejsekort. Dét er virkelig dumme penge at smide væk. #detglemmerjegikkeigen

6. Når man skal være i Århus tidlig søndag formiddag til barnedåb og vågner en time efter ens vækkeur har haft ringet. #godtmanhavdepakketdagenfør

7. Sneen. Jeg troede, vi var på vej mod forår og varme. #fremmedvintertøjetigen

8. At jeg endnu en gang skal opleve den værste ting, jeg nogensinde har prøvet: En fødsel. #fortjenervistennytaskeendnuengang

(Visited 62 times, 1 visits today)

Comments (2)

  • Lily, da min den store lige var startet i vuggestue (i vintermånederne – ca. det værste tid rent sygdomsmæssigt at starte i vuggestue!) havde jeg 3 måneder, hvor jeg faktisk permanent havde en barns sygedag om ugen. Og det selv om min mand OG min far også hjalp til (barnet havde fx skoldkopper, det tager 1-2 uger). Og da de begge var små, har jeg endda prøvet at have 2 første barns sygedag på en uge, da både min mand og min far var ude og rejse.

    Hvad man gør? Man håber på en forstående arbejdsgiver (og helst også et forstående arbejdsklima)….. Eller man finder en arbejdsgiver, der som min. giver 2 barns første sygedage. DET, siger jeg dig, er ren luksus! :-)

    Reply
  • Hej Lily,

    Graviditetsjeans er også i Nørrebro Centeret opdagede jeg. Jeg har personligt købt mine dernede, men også et par online, da udvalget ikke er vanvittigt. :)

    Reply

Write a comment