GLÆDELIG JUL OG GODT NYTÅR

BABY

6

Et forsinket Glædelig Jul herfra – håber, I har haft den skønneste jul med god mad og fine gaver i dejligt selskab!:-) Vi fejrer den hos mine svigerforældre i Hjørring, og her har der været fuldt hus med tre småbørn i familien. Selvfølgelig har Ludvig sovet elendigt, siden vi kom. Og selvfølgelig er han blevet syg – han nåede næsten op på 40 graders feber i forgårs, men det går heldigvis langt bedre nu :-)

Vi er stadig i Nordjylland, da vi vil fejre både nytår og Ludvigs et-års fødselsdag her. Det er så vildt, at det i morgen er et år siden, Ludvig kom til verden. Det er helt sikkert med blandede følelser, jeg vil opleve morgendagen – det er stadig den mest traumatiske periode i mit liv, men også den mest fantastiske. Og jeg vil nok altid være lidt sentimental omkring denne tid fremover, forståeligt nok :-)

Der var flere af jer læsere, der gerne ville høre mere om mit forløb, da han lige var blevet født. Det var jeg slet ikke parat til at dele på det tidspunkt, men jeg vil gerne kort fortælle jer lidt om det i næste indlæg :-)

(Visited 45 times, 1 visits today)

Comments (1)

  • Jeg vil glæde mig til at høre om forløbet <3

    Reply

Write a comment